Nytårskoncert 2027
Nytårskoncerten, som vi afholdte i starten af 2026, var en succes. Derfor gentager vi succesen endnu engang – søndag den 31. januar 2027.
Bodil Jørgensen, som blandt andet er kendt fra Badehotellet og Cirkusrevyen, kommer og synger under temaet ”Krig og Kærlighed”, akkompagneret af Martin Schack og Jesper Riis. Derudover vil Daimi og Louisiana Jazzband komme og underholde os. Vi får med garanti mange kendte sange fra Daimis lange karriere at høre.
Det hele afvikles i de traditionelle rammer på Hotel Pejsegården, og naturligvis med Pejsegårdens buffet som den kulinariske del af arrangementet.
Du kan allerede nu sikre dig en billet til koncerten, søndag den 31. januar 2027 fra kl. 13.00 – 17.00.
Pris inkl. stor buffet: kr. 350,-
Billetten kan købes via MobilePay: 116360
Vi håber på endnu en fantastisk musikalsk eftermiddag til glæde og gavn for Gudenå Hospice.
Vi ses til endnu en skøn Nytårskoncert 2027.
Programmet for nytårskoncerten kan ses her.
Billedet af Bodil Jørgensen er taget af fotograf Les Kaner.


