Nytænkning af biblioteket på Gudenå Hospice

Rigtig mange patienter, og særligt pårørende, har gennem tiden haft stor glæde af at kunne finde distraktion, trøst, tidsfordriv og andet i litteraturens mangfoldige verden. Derfor har Støtteforeningen bevilget midler til fornyelse af det lille bibliotek på Gudenå Hospice. Det bliver primært frivillige kræfter, der kommer til at stå for arbejdet med at opdatere biblioteket og til at gentænke, hvordan biblioteket kan få en renæssance. Der vil blive fokus på at kunne stille en bred vifte af litteratur til rådighed for folk i alle aldre.