Generalforsamling tirsdag den 14. september 2021

Tirsdag den 14. september 2021 kl. 19.00 afholder vi vores årlige generalforsamling på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Generalforsamlingen bliver i år afsluttet med et foredrag af Nina Gladkowa, der er en del af Danske Hospitals Klovne. Nini vil både fortælle om sit arbejde som hospitalsklovnen Elmer på børneafdelingen, som demensklovnen Frøken Rosenkål på plejecentret og som rejseklovnen Boris i fattige lande, hvor hun møder gadebørn. Som klovn flytter hun fokus fra smerter, lidelser og sygdom over på de helende kræfter i menneskene, og er derfor med til at skabe håb i en svær periode i et menneskes liv.

Støtteforeningen følger Covid-19 situationen og følger anvisningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning for det afsluttede driftsår. Beretningen kan suppleres med eventuelle udvalgsberetninger
  3. Årsrapport for det afsluttede driftsår forelægges til godkendelse
  4. Budget for indeværende driftsår fremlægges
  5. Kontingent for næstfølgende driftsår forelægges til godkendelse
  6. Indkomne forslag – Link til forslag til ændring af vedtægter
  7. Valg af bestyrelse
    På valg er: Ole Dahl Kristensen, Inge Rosenberg, Eivind Thomsen, Majbrit Hammer Nielsen og Hanne Madsen.
  8. Valg af 2 suppleanter
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt

Årsrapporten for 2020 kan ses her.

Under pkt. 6. “Indkomne forslag”, har bestyrelsen et ønske om at få behandlet nogle ændringer til vedtægterne. Vedtægterne har efterhånden været gældende i 10 år, og der er et par punkter, der ønskes opdateret. Det drejer sig primært om, hvordan generalforsamling indvarsles samt tidsfrister for indkomne forslag.
I god tid inden generalforsamlingen vil ændringerne blive præsenteret i detaljer på foreningens hjemmeside således, at man kan gøre sig bekendt med ændringerne inden behandlingen på generalforsamlingen den 14. september 2021. Opdateret den 6. september 2021: Forslag til ændringer af vedtægterne kan ses under punkt 6.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Disse sendes til formand Ole Dahl Kristensen på mail: oledk@mail.dk.