Rammer

Fysiske rammer

Det er arkitekterne Blaavand & Hansson A/S, der står bag den ca. 1800 kvadratmeter store bygning, som krummer sig om den tidligere hospitalspark. I arkitekturen er der lagt vægt på organiske former og naturmaterialer, bandt andet i form af trægulve og trælofter, der giver en behagelig akustik og et godt indeklima. De store vinduespartier trækker naturen ind og giver et dejligt lys i hele huset.

Med til husets fællesrum hører blandt andet et orangeri som er doneret af ”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål”. Orangeriet er indrettet med store middelhavsplanter og bruges som opholdsrum året rundt. Her ud over er der spisestue, 3 dagligstuer, spa-rum, gæsteværelser, konferencerum, anretter køkken, kontorer og produktionskøkken.

De 12 patientstuer har alle udgang til egen sydvendt terrasse som støder op til parken. Parken er indrettet med mange læ kroge, sansehave og legeplads.

Beliggenhed

Gudenå Hospice er beliggende i Brædstrup, en tidligere stationsby mellem Horsens og Silkeborg. Bygningen er placeret med havesiden mod syd og mod skoven. Der er få minutters gang til byens forretninger og til byens park, der også krydses af naturstien mellem Horsens og Silkeborg.

Der er busforbindelse til Horsens, Silkeborg og Århus.

© Copyright 2016 - 2017 Gudenå Hospice - Sygehusvej 18 - 8740 Brædstrup - Tlf 76296666 - Fax 76296699 - kontakt@gudenaahospice.dk