Generalforsamling i Støtteforeningen for Gudenå Hospice
Støtteforeningen for Gudenå Hospice afholder generalforsamling den 28. marts 2017 kl 19.00.
Programmet er som følgende:
- Bestyrelsens beretning for det afsluttede driftsår, herunder fortæller Hospicechef Kirsten Ørom Larsen og bestyrelsesformanden for den selvejende institution Gudenå Hospice Hans Jørgen Hørning om det forgangne år.
- Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport.
- Budget for indeværende driftsår fremlægges.
- Kontingent for næstfølgende driftsår forelægges til godkendelse.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelse, på valg er: Eivind Thomsen, Anne Møller Kristensen, Eva Bouet, Ole Dahl Kristensen, Inge Rosenberg.
- Valg af to suppleanter.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Der serveres kaffe.
Der vil være et overraskende musikalsk indslag under kaffen.
Ny hjemmeside
Den nye hjemmeside er endelig blevet færdig, og lige så stille vil der kommer flere nyheder og opslag. Lige pt bliver kræfterne dog brugt på de sidste finesser og småting.
Bliv frivillig
For snart 3 måneder siden sagde vi velkommen til de første patienter og pårørende på Gudenå Hospice. Efter en måneds introduktion i marts var det dejligt at få ført vores ideer og visioner ud i livet – nogle ideer og rutiner fungerede godt fra starten, andre skulle justeres og noget fungerede slet ikke i praksis.
En rutine, som både patienter, pårørende og personale sætter pris på, er måltiderne. At kunne nyde et veltilberedt måltid i et fællesskab, hvor snakken går lystigt, hvor der er plads til alle, giver for en stund et lille frirum for dem, der oplever, at livet er svært. Om morgenen afslutter vi måltidet med morgensang og fælles gymnastik, hvor alle kan være med! Aftenen afslutter vo ofte med fælles hygge over en kop kaffe og måske endnu et par sange fra Højskolesangbogen.
På Gudenå Hospice har vi nu fået en dejlig gruppe på ca. 25 frivillige, som er med til at gøre en stor forskel i hverdagen – det kan være som vært ved aftensmåltidet, en køretur i haven, musik, sang, maleri… ja kun fantasien sætter grænser for, hvad de frivillige gør for livet på Gudenå Hospice.
Overvejer du at blive frivillig ved Gudenå Hospice, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi oplever heldigvis fortsat meget stor interesse for Gudenå Hospice – mange lægger vejen forbi, og sammen kan vi glæde os over, at græsset nu endeligt er slået for første gang.
Den 19.6 havde vi officiel indvielse af Gudenå Hospice med besøg af politikere, samarbejdspartnere og aktører, som har været med til at skabe det hospice, som står færdigt i dag. En dejlig dag med over 100 gæster.
Tusind tak til alle for taler, gaver og gode ønsker for Gudenå Hospice.
